Se hvor let Cedral ivarplank monteres
Se hvor let Cedral ivarplank monteres
Se hvor let Cedral ivarplank monteres

Cedral ivarplank

Træstruktur eller Smooth?

Cedral ivarplank er en fabriksmalet facadeplanke i høj kvalitet fremstillet af fibercement. Det betyder, at du får en robust og formstabil facadeplanke.

Cedral ivarplank fås i 31 farver som f.eks. "Grå" og "Antrazit". 

Cedral ivarplank er fremstillet af fiberarmeret cement, leveres fabrikslakeret og kan modstå de mest barske klimaforhold. Den synlige og varierede åreaftegning på overfladen, opnås ved brug af forskellige strukturer i produktionen, men du kan også få den med glat-/smooth-finish.

Cedral er trods de mange fordele vedr. vedligehold ikke dyrere end træ. Du slipper for de løbende vedligeholdelsesomkostninger til maling mm.

For at få en retvisende pris henviser vi til listen over forhandlere og montører nederst på denne side. Benyt desuden vores beregner til at finde ud af, hvor meget Cedral ivarplank du skal bruge – både til professionelle såvel som gør-det-selv projekter.

Vælg Cedral ivarplank til dit næste projekt og få alle fordelene selv.

Bestil vareprøve
Bestil gratis vareprøve

Anvendelse

  • Udhæng og vindskeder
  • Udvendig facadebeklædning på alle former for byggerier
  • Nybyggeri og renovering
  • Stern og kviste
  • Facader og gavle
  • Sommerhuse og udhuse

Fordele

  • Minimal vedligeholdelse
  • Brandsikkert materiale
  • Nem tilpasning
  • Klarer fugtige klimaer
  • Stærk og holdbar 
  • Værdi for pengene

Fakta

Længde 3600 mm
Bredde 190 mm
Tykkelse 10 mm
Vægt pr. stk. ca. 10 kg
Bruttooverflade 0,684 m2
Nettooverflade (ved 30 mm overlap) 0,576 m2

Tilbehør til Cedral ivarplank

Den anvendte nummerering refererer til den vejledende prisliste

Download dokumenter og tegninger - Cedral ivarplank

Dokument
Tegning

Produktinformation - Cedral ivarplank

Cedral ivarplank er formstabile 10 mm tykke planker af fibercement, der måler 3600mm x 190mm. De dækker dermed 6% mere end tilsvarende produkter. De fås i mere end 30 smukke og spændende farver. 

De kan bruges som udvendig facadebeklædning på alle slags byggerier - herunder nye byggerier og renoveringsprojekter. Desuden er plankerne ideelle som vindskeder/stern samt til inddækning af gavle, kviste, brystninger, skure, garager og alt andet, hvor du alternativt ville have brugt træbrædder.

Som facadebeklædning monteres plankerne ofte »på klink« eller som »1 på 2«. For hurtig montering har vi en montørhjælper, der hjælper med at holde plankerne stabile og vandrette, når du sætter dem op.

Bestil vareprøve

Montering af Cedral ivarplank

Cedral ivarplank er nem at montere og du kan gøre det med almindeligt håndværktøj.

Ved nybyggeri monteres brædderne på afstandslister, mens du i renoveringsprojekter kan montere afstandslister på den originale beklædning alt efter materialets type og tilstand og derefter montere ivarplank på disse.

Læs montagevejledningen her

Fordele ved Cedral ivarplank

Næsten ingen vedligeholdelse
Hvis du benytter Cedral ivarplank sparer du penge på både maling og malerarbejde over de næste mange år. Det er faktisk kun nødvendigt med almindelig rengøring efter behov. Du får altså mere fritid, hvis du vælger Cedral ivarplank.

Ubrændbart fibercement
Cedral ivarplank er fremstillet i 10 mm fibercement, der har klassifikationen A2-s1, d0- materiale (ikke brændbart).

Nemt at montere
Cedral ivarplank er nogle nemme brædder at arbejde med. Du kan skære og bore i dem med almindeligt håndværktøj og benytte rustfri SQD-skruer helt uden at forbore hullerne.

Alternativt kan du benytte en sømpistol med rustfrie søm. Vi anbefaler dog at bruge skruer for et pænere resultat. Ved klink montage skjuler du befæstelsen i overlappet, men i øverste række kan du med fordel anvende indfarvede skruer, som fås hos din forhandler.

I ”1 på 2” montage, anbefaler vi at bruge indfarvede skruer, da skruerne er synlige.

Modstandsdygtig overfor fugt
Da Cedral ivarplank består af uorganisk fibercement skal du ikke bekymre dig om råd eller svamp. Plankerne holder til selv de hårdeste vejrlig.

Holdbart materiale
Cedral ivarplank består af et holdbart, formfast, vandtæt og ubrændbart materiale. Du kan udsætte det for både høje og lave temperaturer. Det er frostsikkert, miljøvenligt og samtidigt let at vedligeholde. Du får en langsigtet og mangeårig løsning med Cedral ivarplank.

Du sparer penge
Med Cedral ivarplank kommer du udenom de løbende udgifter til maling og træbehandling i det lange løb. Cedral ivarplank fremstilles i øvrigt af Etex Group, der er Europas største producent af fibercementprodukter.

Du sikres derfor høj kvalitet for dine penge.

Vedligeholdelse af Cedral ivarplank

Rengøring
På trods af at Cedral ivarplank ikke kræver løbende vedligeholdelse, kan det blive nødvendigt at tage nogle forholdsregler for at sikre udseendet af brædderne.

Træer og buske, der står tæt op af facaden, kan have en indvirkning. Sørg derfor helst for at følge nedenstående tjekliste, når du ordner have om foråret eller efteråret.

Tjekliste

  1. Sørg for at facaden er fri fra vegetationen
  2. Børst ventilationsåbninger rene. De er typisk under vinduer, ved soklen eller sammenføjninger og overgange. De må ikke blive tilstoppede
  3. Sæt eventuelt løse plader fast
  4. Undgå lækkende tagrender og nedløbsrør
  5. Børst og vask snavs væk

Snavs er eksempelvis spindelvæv på facaden ved forår/efterår. Hvis der er alger og mos (især på nordsiden af facaden) kan du bruge algerens, hvor du følger producentens anvisninger og skyller efter med rigeligt vand.

Normal vask kan klares med rent vand, eller en blanding med eksempelvis opvaskemiddel. Rengør først et lille, knap så synligt stykke af facaden og lad det tørre, for at se resultatet, inden du giver hele facaden en tur.

Højtryksrens
Vi anbefaler ikke brugen af en højtryksrenser, men hvis det er nødvendigt, skal det være med så lavt tryk som muligt. Efterfølgende skal du behandle plankerne med algerens.

Malerbehandling
Hvis du får brug for, at male Cedral ivarplank skal du sørge for, at overfladen er ren for støv og fedt. Slib efter med fint sandpapir og mal derefter plankerne med en maling til fibercement. Spørg om råd hos din farvehandler.

 Udnyt alle detaljerne i det komplette tilbehørsprogram 

For at opnå det bedst mulige resultat, som du vil have glæde af i mange år, er det vigtigt at bruge de bedste produkter til montering. Cedral ivarplank leveres med et omfattende tilbehørsprogram. Det sikrer nem montering med et smukt slutresultat.