Sådan opnår du korrekt ventilering af dine Cedral Click og Cedral Lap facadeplanker

Denne ventilationsvejledning omhandler montage af fibercement planker i form af Cedral Click og Cedral Lap som udvendig facadebeklædning på et underlag bestående af en ventileret og isoleret trækonstruktion. Cedral Lap og Click kan anvendes sammen med Cedral Board som stern/vindskeder og underbeklædning.

Cedral plankerne SKAL monteres på afstandslister, for at sikre den nødvendige ventilerede konstruktion. Der skal være uhindret luftindtag i bunden, luft bag plankerne, og luftudtag i toppen. For at opnå en korrekt udført montage, skal alle disse forudsætninger være opfyldt. Udelades ventilering, vil der efter en længere årrække kunne opstår afskalning og misfarvning af plankerne. Se 4 typiske fejl som følge af manglende ventilering

Læs Montagevejledning Cedral Lap eller Montagevejledning Cedral Click for yderligere information omkring hvordan du installerer Cedral Lap og Cedral Click 

Cedral Click og Lap facadebeklædning skal altid monteres på lodrette afstandslister med en min. tykkelse på 22 mm. Cedral Lap kan monteres med skruer eller søm. Læs mere om montering af Cedral Lap her. 

Cedral Click monteres med skjulte skruer og clips. Det specielle design af Cedral Click med fer og not muliggør en skjult skruemontage med en speciel udviklet montageclips. Læs mere om montering af Cedral Click her

Hvis der anvendes en vindspærredug bagved underkonstruktionen, skal det sikres at vindspærredugen ikke forhindrer luftgennemstrømningen bagved plankerne.

Cedral Lap og Cedral Click monteres altid med et ventileret hulrum bag plankerne, så der er et luftindtag/-udtag ved henholdsvis bund og top af facaden.

Afstand fra terræn til nederste planke bør altid være min. 150 mm, for at sikre tilstrækkeligt luftindtag.

Planken må aldrig monteres således, at den er i kontakt med jorden.

Til ventilationsåbningens top og bund anbefales minimum 100 cm²/løbende meter jævnt fordelt.

Pilene på tegningen herunder illustrerer et lodret luftindtag/-udtag

Figuren er taget fra side 13 i Cedral Lap montagevejledningen.

Ventilationen skal altid være lodret, dvs., at der altid skal være et indtag forneden og et udtag foroven. Hvor ventilationen afbrydes af vinduer, døre eller andre elementer på facaden, skal der etableres ind- og udtag over og under det pågældende vindue eller element (som vist på tegningen ovenover).

Vi får ugentligt henvendelser fra vores kunder omkring montering af vores Cedral Lap og Cedral Click materialer med spørgsmål om hvordan man monterer materialerne korrekt.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 7366 1999 hvis du har spørgsmål til hvordan du monterer dine Cedral Click eller Cedral Lap planker ventilationsmæssigt korrekt.

Vi oplever desværre også tilfælde hvor kunder, flere år efter montering, kontakter os på grund af afskalninger på deres fibercementplanker. I mere end 98% af disse tilfælde, viser det sig at plankerne ved montering, desværre er blevet monteret uden korrekt ventilering som beskrevet i vejledningen.

Her er 4 eksempler på typiske skader som følge af manglende eller forkert ventilering. Fejl vedrørende manglende ventilation dækkes ikke af vores 10 års garanti. 

Skulle ventilationsskaden være sket, og du opdager afskalning på dine fibercementplanker som ikke er dækket af garantien, kan skaden udbedres forholdsvis enkelt ved en let slibning og maling af faceplankerne, typisk med diffusionsåben vandbaseret akrylmaling, beregnet til udvendigt brug. Dog skal du være opmærksom på, at såfremt monteringen ikke re-monteres med ventilering, vil der være stor chance for at skaden opstår igen.

Har du oplevet en fejl i form af afskalning eller misfarvning på dine Cedral Click eller Cedral Lap planker, selvom du har monteret ifølge ovenstående ventilationsvejledning, så er du meget velkommen til at udfylde vores service- og reklamationsformular hvorefter vi vil kontakte dig.