Vindskedebrædder

Vindskeder er de brædder, der afslutter taget i gavlene. De er altid skrå og benyttes eksempelvis til siderne på gavl-trekanten. Brædderne monteres således parallelt med tagets hældning. De har det formål, at holde vind og vejr ude af tagkonstruktionen, så råd og svamp undgås i din gavl.

Vindskeder er den mest udsatte bygningsdel på huset og også et af de mest besværlige steder at vedligeholde. Det er den mindst tilgængelige del af huset og derfor mest besværlig at male, da du ofte skal stå på en høj stige.

   

Hvis du anvender Cedrals fibercementbrædder som vindskedebrædder får du en løsning med minimalt vedligehold. Samtidigt til en fordelagtig pris. Du kan bruge Cedral ivarplankCedral ivarclick og Cedral Board til vindskeder.

Udover at du får vindskeder til en god pris, sparer du også løbende penge over de næste mange år. Det skyldes et minimum af vedligehold og udgifter til malerbehandling og andet træbehandling efter montering.

Hvis du anvender Cedral som vindskedebrædder, slipper du derfor for at skulle stå på en stige og svinge penslen. De bliver leveret i den farve du ønsker og holder denne farve.

Fibercement, som Cedral er fremstillet af, er et uorganisk materiale. Du behøver således ikke at bekymre dig om råd og svamp såvel som skadedyr i dine vindskedebrædder.

Derudover betyder materialets sammensætning, at det er ubrændbart. Så hvis du i din udskiftning af vindskeder benytter dig af Cedrals produkter i fibercement, får du et minimum af vedligehold med i prisen.

Cedral er det oplagte valg til vindskeder både til nybyggeri og renoveringsopgaver. Du kan eventuelt overveje nye vindskeder i forbindelse med, at du får lagt nyt tag.

Fordele ved Cedral anvendt som vindskedebræt

Som nævnt ovenfor får du først og fremmest en løsning, hvor der kræves et minimum af vedligehold pga. det uorganiske og færdigmalede materiale, som ikke ligger under for råd og svamp.

Selvom materialet bl.a. består af cement kan du nemt forarbejde det og skære ud med almindeligt værktøj. Det betyder, at du kan benytte almindelige bore- og skruemaskiner (eller sømpistoler), såvel som en savklinge til træ.

Til mindre projekter er det fint at benytte en almindelig savklinge til træ, men ved større og mere omfattende opgaver med tilpasning af Cedral anvendt som vindskedebrædder anbefaler vi, at du benytter en hård metalklinge med diamanttænder.

   

Overordnet set anbefaler vi el-værktøjet, da det bliver mere præcist og dermed et flottere resultat. Arbejdet med materialet er dermed ikke anderledes end med træ, når du tilpasser og skærer til for at få det til at passe til den givne bygning.

Selve montagen af Cedral ivarplank og Cedral Board sker nemt med rustfri skruer uden, at du først behøver at bore huller. Du kan selvfølgelig også bruge sømpistol som nævnt tidligere.

Montering og udskiftning af vindskeder

Med Cedral som vindskedebrædder får du en let installation. Hvis du følger montagevejledningen opnår du perfekte resultater.

Ved ny montering af vindskeder, kan du starte med at fjerne de gamle vindskedebrædder. Det første du skal gøre er at save de nye brædder til i længden. Benyt eventuelt de gamle til en let opmåling. Læg derefter de færdigede Cedral-planker op og fastgør dem med rustfrie skruer.

Til at hjælpe med opsætningen kan du montere en skruetvinge i den ene ende på noget af den eksisterende konstruktion. Så har du noget at hvile plankerne på. Eventuelt brug et stykke træ, hvis du skal lave en holder.

Ideen her er, at du så kan lade den ene ende af plankerne hvile på skruetvingen/holderen. Det kan nemlig være svært at være præcis i opsætningen, mens du holder planken helt ude i enden uden en form for hjælp.

Vi anbefaler at bruge et stillads til monteringsarbejdet af sikkerhedsmæssige årsager.

Renovering af vindskeder

Hvis du står overfor et renoveringsarbejde af dine vindskeder, kan du montere Cedrals brædder uden på den eksisterende konstruktion.

Du skal blot bruge en ventilationsprofil, som sikrer luftrummet bagved. Ved brug af ventilationsprofil er den maksimale tilladte højde på vindskede  50 cm. Derudover skal du sørge for, at vindskedens overkant altid er overdækket af tagbelægning eller afdækningsprofil.

Alt efter, hvilken tilstand og type din gamle beklædning er, kan du fjerne den gamle og opsætte et nyt monteringsunderlag. 

Cedral ivarplank

Cedral ivarclick

Cedral Board