Kvist

Her finder du de oplagte valg til beklædning af din kvist på huset. Denne fremtrædende udbygning på et tag, kan give mere lys til din loftetage, ekstra gulvplads og god rumhøjde. Sidevæggen på en kvist kaldes en flunke.

Cedral er det oplagte valg til kvist, både til nybyggeri og renoveringsopgaver. En kvist på taget er nemlig et af de mest besværlige steder at vedligeholde på et hus.

Med Cedral produkter til kvistbeklædning og flunke er der minimal vedligeholdelse på denne del af huset, som oftest er mindst tilgængelig og derfor mest besværlig at male.

   

Cedral fjerner nødvendigheden for at male jævnligt og sparer dig samtidigt de løbende udgifter hertil. Du får her en beklædning til din tagkvist, der er modstandsdygtig overfor råd og svamp såvel som insektangreb.

Cedrals beklædning til tagkviste består nemlig af den modstandsdygtige uorganiske fibercement, som ikke er modtagelig overfor vind og vejr på samme måde som materialer af træ.

Det betyder også at din tagkvist bliver beklædt med ubrændbart materiale for øget sikkerhed og tryghed.

Så overvej at skifte til Cedral kvist-beklædning når den gamle tagkvists træbeklædning trænger til udskiftning, eller du alligevel skal renovere dit tag eller skifte vinduer.

Du kan bruge Cedral ivarplankCedral ivarclick og Cedral Board til din kvist.

Fordele ved Cedral beklædning til din tagkvist

Med Cedral ivarplank eller Cedral ivarclick som brædder til din tagkvist får du en løsning med minimalt vedligehold. Det betyder færre malerbehandlinger (de leveres færdigmalede) og en større modstand overfor svamp og fugt end træbrædder.

Samtidigt er de lette at montere. Både tilpasning, tilskæring og montage af brædderne til din kvist-beklædning eller flunke er mulig med almindeligt værktøj.

Du kan save i fibercementen med en almindelig klinge til træ, og du kan bruge almindelige bore- eller skruemaskiner såvel som sømpistoler til montagen. Det er ikke engang nødvendigt, at bore huller i brædderne før du skruer.

Ved større projekter med Cedral produkter anbefaler vi dog, at du benytter dig af el-værktøj, som f.eks kap/geringsav eller rundsav med diamantklinge. Det giver en flottere og mere præcis tilskæring.

For at give en flot vinduesinddækning på din tagkvist har Cedral et indfarvet profilprogram.

Nybyggeri og renovering af kvist

Kvisten skal bygges, så den passer med tagets hældning. Den skal samtidigt passe med afstanden mellem tagspærene. Hvis du bygger nyt kan det være, at du skal sørge for forstærkninger i tagkonstruktionen.

Ved nybyggeri skal du sørge for det rigtige underlag. Med et montageunderlag sikrer du, at du får et byggeri med luftindtag i bunden og ventilation bag plankerne såvel som luftudtag i toppen.

Når du bygger flunke og anden kvist-beklædning på din kvist, skal du skrue eller sømme Cedral ivarplank. Cedral ivarclick monteres med clips via fer-not systemet.

Før du begynder at montere brædderne, skal du sørge for det rigtige underlag med sokkelsikring og startprofil, som du så bygger ud fra.

Når du monterer Cedral ivarplank på din kvist, kan du benytte en montørhjælper så overlappene mellem dem bliver ensartet og præcist.

Ved renoveringsprojekter, kan du montere Cedral uden på den beklædning, der allerede er på din kvist. Husk blot blot at lave et bagvedliggende ventileret hulrum på 20mm med afstandslister. Etablering af et nyt monteringsunderlag er nødvendig, hvis du fjerne den gamle beklædning.

Af hensyn til sikkerhed anbefaler vi, at man bruger et godkendt stillads, når man skifter eller monterer sine kvist-beklædninger på sit hus.

Cedral ivarplank

Cedral ivarclick

Cedral Board